Hvor mange mennesker tror egentlig på Gud? Svaret falder meget forskelligt ud alt efter land, generation og definition. Mens det store flertal i verden tilhører en religion, svinder troen i mange velstående lande mærkbart.
Herunder finder du 22 faktabaserede statistikker om troen på Gud: udbredelsen i verden, Danmarks særlige vej, fremgangen for de konfessionsløse og forskellene mellem generationerne.
1. Omkring 84 procent af verdens befolkning tilhører en religion
Trods alle debatter om sekularisering er det store flertal af menneskeheden religiøst tilknyttet. Kun cirka 16 procent, omtrent 1,2 milliarder mennesker, hører til de konfessionsløse. Set globalt er tro altså reglen og religionsløshed undtagelsen, ikke omvendt.1
2. Cirka 62 procent af menneskene betragter sig som religiøse
I en global undersøgelse fra WIN/Gallup International betegnede omkring 62 procent af de adspurgte sig som religiøse. Andre grupper kaldte sig ikke religiøse eller udtrykkeligt ateistiske. Selvopfattelsen svinger kraftigt mellem fattige, meget religiøse og rige, mere sekulære lande.2
3. De konfessionsløse er verdens tredjestørste gruppe
Med cirka 1,2 milliarder mennesker ligger de religiøst ubundne globalt efter kristne og muslimer, men foran hinduer. Mange af dem er ikke overbeviste ateister, men mennesker uden fast konfession, der godt kan tro på en højere magt eller noget åndeligt.3
4. I USA tror stadig omkring 81 procent på Gud
Gallup registrerer et historisk lavpunkt for troen på Gud i USA på cirka 81 procent. I 1950erne og 1990erne lå tallet stadig over 90 procent. Især yngre amerikanere driver tilbagegangen frem.4
5. I Danmark er omkring 71 procent medlem af folkekirken, men færre tror personligt
Selv om cirka 71 procent af danskerne stadig er medlem af folkekirken, tror kun et mindretal på en personlig Gud. Danmark hører til de mest sekulære lande i verden. Medlemskab er for mange mere en kulturel tradition end et udtryk for aktiv tro.5
6. Skandinavien er blandt verdens mest sekulære regioner
I lande som Danmark, Sverige og Norge er den personlige tro på Gud særligt svag. Mange er stadig formelt kirkemedlemmer, men kun et mindretal tror på en personlig Gud. Religion er her i høj grad blevet til en kulturel tradition.6
7. Yngre mennesker tror væsentligt sjældnere
I næsten alle vestlige lande er troen på Gud blandt unge voksne markant lavere end hos ældre. Pew dokumenterer denne generationskløft verden over. Da tro sjældent opstår på ny i voksenlivet, fremskynder tendensen sekulariseringen fra generation til generation.7
8. Tro og kirkemedlemskab glider stadig længere fra hinanden
Mange tror på noget guddommeligt uden at tilhøre en kirke, andre forbliver medlemmer uden egentlig at tro. Denne kløft mellem personlig overbevisning og institutionel binding vokser. Den forklarer, hvorfor udmeldelser og levet åndelighed ikke måler det samme.8
9. Udmeldelser af folkekirken topper, når kirkeskatten debatteres
Hvert år melder tusindvis af danskere sig ud af folkekirken, og tallet stiger, når kirkeskatten eller kirkens holdninger debatteres offentligt. Sådanne bølger er det mest synlige udtryk for, hvordan den institutionelle binding til troen i Danmark aftager.9
10. Medlemsandelen af folkekirken falder støt
Andelen af danskere i folkekirken er faldet fra over 85 procent omkring årtusindskiftet til cirka 71 procent i dag. Faldet skyldes både udmeldelser, færre dåb og indvandring. Tendensen peger entydigt nedad år for år.10
11. Danmark er fortsat formelt et kristent flertalsland
Trods sekularisering er flertallet af danskerne stadig medlem af folkekirken. Hvordan antallet af kristne udvikler sig globalt, viser vores indlæg Hvor mange kristne er der i verden. Men medlemskab og personlig tro er to forskellige ting.11
12. I Kina lever en af verdens største konfessionsløse befolkninger
En betydelig del af verdens konfessionsløse bor i Østasien, først og fremmest i Kina. Officielt er staten ateistisk præget, men folkelig religiøsitet og en voksende kristendom består ved siden af. Den statistiske registrering af tro er der særligt vanskelig.12
13. Troen på Gud varierer ekstremt i Europa
Eurobarometer-undersøgelser viser et splittet Europa. Mens et stort flertal tror på Gud i lande som Polen, Rumænien og Grækenland, er det kun et mindretal i Tjekkiet, Sverige og Estland. Den religiøse kløft følger ofte skellet mellem øst og vest.13
14. Religion mister betydning i velstående lande
Pew påviser en klar sammenhæng. Jo højere et lands indkomst per indbygger er, desto mindre betydning har religion som regel i hverdagen. USA gælder her som en bemærkelsesværdig undtagelse fra reglen. Velstand og sekularisering går ofte hånd i hånd.14
15. På verdensplan vokser den religiøse befolkning fortsat
Selv om de konfessionsløse stiger i Vesten, falder deres andel globalt. Pew forudsiger, at andelen falder fra 16 til omkring 13 procent frem mod 2050. Årsagen er lave fødselstal i sekulære lande og den stærke vækst i religiøse befolkninger andetsteds.15
16. Mange konfessionsløse tror alligevel på noget højere
Konfessionsløs betyder ikke automatisk gudløs. Undersøgelser viser, at en betydelig del af menneskene uden kirkebinding tror på en højere magt, en skæbne eller noget åndeligt. Den klassiske, dogmatiske ateisme er også blandt de ubundne snarere et mindretal.16
17. Andelen af overbeviste ateister er forholdsvis lille på verdensplan
Kun en encifret procentdel af verdens befolkning betegner sig som overbevist ateistisk. Det store flertal af de religiøst ubundne ser sig snarere som troende uden konfession eller som ubeslutsomme. Egentlig, udtrykkelig vantro koncentrerer sig stærkt om få sekulære samfund.17
18. Bøn hører for mange stadig til hverdagen
Selv i sekulære lande beder forbavsende mange mennesker i det mindste af og til. Bønnen overlever ofte den formelle kirkebinding og bliver vigtig igen i kriser, ved sygdom eller ved livets vendepunkter. Trospraksis er dermed ofte mere privat og vedholdende end medlemstallene antyder.18
19. Kristendom og islam driver den globale vækst i tro
Verdens fastholden ved troen bæres først og fremmest af de to største religioner. Hvordan de udvikler sig i forhold til hinanden, belyser vores sammenligning af kristendom og islam. Begge vokser, mens den sekulære verden demografisk sakker bagud.19
20. I Danmark er den aktive kirkegang lav
Kun en lille del af folkekirkens medlemmer går regelmæssigt i kirke. Tro på Gud og kirkelig praksis glider dermed længere fra hinanden. Flere tal om kristendommen i Danmark finder du i vores statistikker om kristendommen.20
21. Den religiøse verden i 2050 bliver fyldigere, ikke tommere
I modsætning til mange forventninger bliver verden frem mod 2050 samlet set mere religiøs, ikke mere sekulær. Antallet af troende vokser i absolutte tal hurtigere end antallet af konfessionsløse. Sekulariseringen forbliver først og fremmest et vestligt fænomen.21
22. Troen forbliver en af menneskehedens mest formende kræfter
Også i det 21. århundrede tilhører mere end otte ud af ti mennesker en religion. Troen på Gud præger værdier, fester, kunst og politik verden over. Den, der vil forstå den, kommer hverken uden om de store tal eller de personlige historier bag dem.22
Kilder
- Pew Research Center(pewresearch.org)
- WIN/Gallup International(gallup-international.com)
- Pew Research Center(pewresearch.org)
- Gallup(gallup.com)
- Danmarks Statistik(dst.dk)
- Statista(statista.com)
- Pew Research Center(pewresearch.org)
- Folkekirken(folkekirken.dk)
- Kirkeministeriet(km.dk)
- Danmarks Statistik(dst.dk)
- Danmarks Statistik(dst.dk)
- Pew Research Center(pewresearch.org)
- Statista(statista.com)
- Pew Research Center(pewresearch.org)
- Pew Research Center(pewresearch.org)
- WIN/Gallup International(gallup-international.com)
- WIN/Gallup International(gallup-international.com)
- Gallup(gallup.com)
- Pew Research Center(pewresearch.org)
- Kirkeministeriet(km.dk)
- Pew Research Center(pewresearch.org)
- Wikipedia(wikipedia.org)